Referencer

“Et kærligt og rummeligt menneske er hun, Lisbeth.
En sjælden art som indgyder enorm respekt via sit tårnhøje faglige niveau, men så igen, parret med en befriende og udviklet sans for humor…til tider ovre fra den mørkere afdeling.
Dén slags mennesker kan jeg svært godt lide at arbejde med!”

Martin Brygmann


”Det var svært at holde tårerne tilbage, når Lisbeth på sin helt nøgterne og udramatiske måde forklarede, hvilken stor forskel musikken kan gøre i de her meget følsomme situationer, hvor forældre står overfor at miste et barn. En oplevelse, der vil være hos mig for altid.”

Ane Cortzen, tv-vært


”Min kone og jeg oplevede en uforglemmelig eftermiddag – en stjernestund – på Askov Højskole i januar 2020. Lisbeth Sagens smukke toner og hendes gribende foredrag om familiernes hospitalshverdag berørte os dybt. Bente og jeg blev i bogstaveligste forstand beriget.”

Torkil Werner Jørgensen


”Lisbeth er en blændende formidler. Hendes beretninger fra børneafdelingerne, krydret med eksempler på den musik, hun spiller for børnene, er dybt gribende, men hverken trist eller deprimerende. Det handler om at bringe lys ind i en mørk situation og om at give familier et pusterum i en tung hverdag.”

Sune Gylling Æbelø, senior kommunikationsrådgiver MUST


”Det vil være forkert at kalde det stor fortællekunst eller en stor oplevelse, for begge udsagn reducerer oplevelsen til noget overfladisk. Det var derimod en dyb og personlig introduktion til et arbejde med sårbare mennesker i eksistentielle kriser. Fortalt på en måde, så det sidder i kroppen længe efter.”

Søren Bojer, tidligere direktør i Den Obelske Familiefond