Musik til private arrangementer

Da jeg har stor erfaring med at spille i alle tænkelige rammer – navigere i alle følelsesparametre – og har spillet i alle former for krydsfelter, er jeg også vant til at tænke alternativt og ”skævt”. Der er næppe den udfordring på musiker-konstellationer eller logistik, der er umulig at opfylde. Så drømmer du om en koncert med kvartetten, et crossover-koncept med en ledende dansk solist – eller måske ”bare” violin og en harpe, så kontakt mig og vi finder den bedste løsning!   

Det er ikke muligt at lave en fast prisliste, da det kommer helt an på den musiske konstellation og hvor i landet arrangementet foregår.

Nedenfor kan du se en smagsprøve fra et privat arrangement for SMILfonden:

Hvad siger andre…

”Lisbeth Sagen er en ildsjæl udover det sædvanlige og en gudsbenådet violinist. Hun spiller så man glemmer tid og sted, og hendes musik sidder i kroppen i lang tid. Musikken heler sår og spreder glæde på samme tid. Når Lisbeth og MusikBeRiget spiller til SMILfondens arrangementer for kronisk og alvorligt syge børn, er det altid en kæmpe oplevelse for både børn og forældre. ”

Sisse Fisker, direktør i SMILfonden


”Lisbeth Sagen, violinist og Tanja Zapolski, pianist, leverede meget smuk og stemningsfuld musik til et sommerbryllup på Sophienholm Slot. Det var en fest med åbne vinduer, glade mennesker og musik der strømmede og satte sig som den fineste lydkulisse – både ude og inde. Et helt særlig og utroligt fint supplement, der var med til gøre aftenen endnu mere opløftet.”

Sophienholm, Kgs. Lyngby


”Da vores datter Laura blev konfirmeret i foråret 2019, spillede Lisbeth Sagen og Ole Kibsgaard i kirken. Under stjernerne på himlen er et nummer, der betyder utrolig meget for Laura og det var, så hårene rejste sig på armene, da Lisbeths violin og Oles guitar og vokal lød i kirkerummet. Det var sådan en dejlig oplevelse, som vi fik lov til at dele med alle dem, vi holder af – og beholde i hjertet til evigt minde.”

Helen Kehler


”Lisbeth leverede topprofessionel, vellydende og nærværende musik til middagen ved CIPAC (Challenges in pediatric anesthesia, Copenhagen) 2018, en kongres for børneanæstesilæger fra hele verden. Det var en smuk og rørende oplevelse for alle tilhørere.”

Lasse Høgh Andersen, overlæge/børneanæstesilæge